Slider

Psykolog Jonas Bøyesen Jarlkov


Mit navn er Jonas Bøyesen Jarlkov. Jeg er uddannet psykolog (cand. psych.), medlem af Dansk Psykolog Forening og tilbyder både individuel terapi, gruppesupervision, individuel supervision og parterapi. Ved at kombinere de nyeste evidensbaserede psykologiske behandlingsformer med viden fra tidernes største eksistentielle psykologer og filosoffer, kan jeg tilpasse konsultationerne, så de bedst muligt imødekommer mine klienters mange forskellige behov.

Høj kvalitet og faglighed

For at sikre en høj kvalitet og faglighed i mit arbejde, modtager jeg løbende efteruddannelse og supervision. Jeg holder mig desuden opdateret ved at læse nye faglige publikationer og deltage i spændende kurser, workshops og foredrag. Derudover fungerer jeg som ekstern supervisor i offentlige institutioner, både på lederniveau og på medarbejderniveau.

Min tilgang til terapi

Terapi er i mine øjne først og fremmest et personligt møde mellem mennesker. Jeg er hverken tilhænger af manualiseret terapi eller standardiserede behandlingspakker, men sætter i stedet gennemsigtighed højt og bruger mig selv aktivt i terapien. Mine erfaringer fra hundredvis af klientforløb stemmer overens med konklusionerne af de seneste årtiers forskningsresultater, som bekræfter, at en god og autentisk relation mellem klient og terapeut er en afgørende faktor for, at terapien får en positiv effekt. Vi mennesker lever ikke i et vakuum og bør ikke reduceres til en diagnose eller sættes i kasser. Alle fortjener derimod at blive mødt i øjenhøjde med både nysgerrighed, åbenhed og respekt.

“At være i terapi hos Jonas var noget helt andet end jeg havde forestillet mig – men det skal forstås på den bedst mulige måde!” – Mand, 18

Om muligheder for positiv forandring

Psykiske symptomer beskrives ofte som sygdomme, der rammer den enkelte og skal kureres. Et mere konstruktivt og nuanceret syn på symptomerne er at forstå dem som en naturlig modreaktion fra kroppen eller sindet – der forsøger at få vores opmærksomhed – eksempelvis fordi omstændigheder i vores liv eller omgivelser gør, at vi er nødt til at forholde os til os selv på en ny måde, eller bør sige fra over for noget. I terapien hjælper jeg blandt andet mine klienter med at opbygge en større psykologisk fleksibilitet, få en bedre forståelse af dem selv og deres omgivelser, samt med at blive i stand til at skabe positive forandringer i deres liv baseret på egne værdier og ressourcer.

Hvad tilbyder jeg?

Herunder er en oversigt over nogle af de ydelser, jeg tilbyder. Klik på en af dem, for at læse mere.

Individuel terapi
Terapi til unge
Terapi med lægehenvisning
Parterapi
Therapy in English

Baggrund / Erfaring

– Privatpraktiserende psykolog
– Ekstern supervisor (individuel)
– Ekstern supervisor (gruppe)
– Psykologisk Korttidsrådgivning
– Valmuen, Specialinstitution For Heroinbehandling
– Specialenheden Forchhammersvej
– Underviser
– Iværksætter
– Professionel trommeslager

Hvordan kan du kontakte mig?

Du er altid velkommen til at kontakte mig på mail: mail@psykolog-samtale.dk eller på telefon: 60 80 16 86, hvis du ønsker at bestille tid eller hvis du har spørgsmål. I tilfælde af, at jeg ikke tager telefonen, kan du sende en SMS eller lægge en besked med navn og telefonnummer, så vender jeg tilbage snarest muligt.

Psykolog Jonas Bøyesen Jarlkov
60 80 16 86
mail@psykolog-samtale.dk
Skoubogade 1, 4. sal, 1158 København K


Skriv til mig her


Slider